En forbrugerundersøgelse viser, at 9 ud af 10, der varmer med træpiller, er tilfredse

Skjult
Energimyndighetens Testlab har gennemført en undersøgelse af 431 huse, hvor der fyres med træpiller. Resultatet viser, at ni ud af ti er så tilfredse, at de ville anbefale bekendte at gå over til at fyre med træpiller.

Spørgsmålene i undersøgelsen har bl.a. handlet om, hvilken type træpilleudstyr man har, om der var eventuelle problemer med udstyr eller træpiller, om man anser at fyring med træpiller er arbejdskrævende, og om hvad der gjorde, at man netop valgte træpiller.

De fleste som svarede, godt 80 %, har en træpillebrænder i deres olie- eller brændefyr, og en tredjedel at de har et fyr, der er specielt beregnet til fyring med træpiller. Dem, der vælger at fyre med træpiller, gør det primært for at sænke omkostningerne til opvarmning, sekundært af miljøhensyn. En femtedel var blevet inspireret af en bekendt, da de gik over til at anskaffe et træpilleanlæg.

Majoriteten er tilfreds med hvordan anlægget fungerer samt med den daglige pasning. Blandt dem, der alligevel er misfornøjede, finder man dem, der havde forventet en mere effektiv brænder, kedel eller træpilleovn. Nogle har problemer med tilførslen af pillerne fra lageret til brænderen eller sintring, som er smeltet aske, der brænder fast i brænderrøret.

Tre ud af fire mener, at installatøren har gjort et godt arbejde – det gik hurtigt og nemt. Det viser sig endvidere, at flere har installeret deres træpilleanlæg selv.

Undersøgelsen viser, at totredjedele køber træpiller i småsække, mens resten har bulklager, hvor træpillerne påfyldes fra lastbil. Leverancerne fungerer godt, og majoriteten mener, at træpillekvaliteten er god, men alligevel angiver en femtedel, at den varierer fra leverance til leverance. Det er kun 7 procent, som selv henter træpillerne.

Omkring halvdelen oplever at prisen på træpiller er høj, og at den endvidere er steget fra år til år. Otte ud af ti har skiftet leverandør for at opnå en lavere pris og/eller højere kvalitet på deres træpiller.

Undersøgelsen er baseret på 431 spørgeskemasvar ud af 975 forespurgte, hvilket giver en svarfrekvens på 44 %.

Kilde: Energimyndigheten, www.energimyndigheten.se, 100312 (12-3-2010)